Hvad er det for noget med det der begejstring?

Fra tilfreds til begejstret: Skab en kultur, hvor ingen vil væk

Se, hvorfor begejstring er nøglen til at holde både kunder og medarbejdere – og hvordan du skaber den.

I en verden, hvor muligheder er uendelige, og loyalitet er sjælden, er forskellen mellem en tilfreds person og en begejstret fan enorm. Men hvad gør begejstring så essentiel, og hvordan kan du skabe en kultur, der blomstrer på begejstring?

Hvad er begejstring?

Begejstring er mere end bare glæde; det er en dyb forbindelse og et tegn på, at noget virkelig betyder noget for en person. Det er forskellen mellem en kunde, der handler hos dig en gang, og en der vender tilbage igen og igen, uanset konkurrenternes tilbud.

Kend begejstrings skalaen!

Forestil dig en skala fra 0 til 10, hvor 10 repræsenterer ultimativ begejstring og energi, mens 0 står for total apati. Hvor ligger du på denne skala? Og endnu vigtigere, hvor ønsker du, at din virksomhed skal være?

De fleste mennesker elsker at være sammen med mennesker med høj energi (over 7 på din 10 skala). De elsker det fordi energien smitter og de derfor selv føler sig løftet og i bedre humør efter at have været sammen med dem.

Omvendt - så er det totalt drænende at være sammen med mennesker med lav energi (under 5), da lav energi også smitter.

Behov er grundlaget for begejstring

Kernen i at skabe begejstring er at forstå og opfylde de grundlæggende behov. Hvad enten det drejer sig om sikkerhed, variation, bidrag, fællesskab eller anerkendelse, så er det afgørende, at vi identificerer og adresserer disse behov hos dem, vi arbejder med og tjener.

Mange gange, så tager rutinerne og hverdagen over - og du kommer til at glemme alt om, hvad det var for nogle behov du havde. 

Først når der kommer noget udefra, eller når vi virkelig er kommet i "underskud" på vigtige behov i vores liv, så bliver vi opmærksomme på, at de ikke er dækket.

I nogle tilfælde betyder det, at kærester bliver til ex-kærester, medarbejdere skifter arbejdsplads, kunder skifter til andre leverandører eller indehavere stopper eller sælger deres forretning. Alt sammen alene for, at forsøge at få deres behov opfyldt et andet sted.

Sådan afdækker du nemt andres behov

At forstå andres behov kan synes udfordrende, men ved at stille de rigtige spørgsmål og lytte aktivt, kan du åbne for en helt ny verden af indsigt. Spørg dine medarbejdere, kunder, og partnere: "På en skala fra 0 til 10, hvor begejstret føler du dig? Og hvad kunne gøre dig mere begejstret?" 

En af de måder jeg bruger er pengetyperne. Behov hos andre mennesker kan være svære at afdække, men hvis du bruger fx. pengetyperne som tilgang, så får du hurtigt indikation af, hvilke  behov der betyder mest.

Grunden til at pengetyperne er gode at bruge som behovs indikator er, at de ofte er nemme at spotte ud fra andres adfærd og udtalelser. Hvis du ikke allerede har hentet vores gratis test af pengetyper, så find den på vores hjemmeside: https://lifeandbusiness.dk/gratis-materiale Den kan downloades i pdf, så du kan bruge den som en slags tjekliste.

Hvilke behov hører til hvilken pengetype?

For at kunne bruge pengetyperne, så er det naturligvis afgørende, at du ved hvilke behov, som hver pengetype har. Så dem får du lige her:

  • Opspareren = Tryghed og sikkerhed
  • Forbrugeren = Variation eller afveksling
  • Idealisten = At kunne bidrage til verden
  • Den uafhængige = Fællesskab/Kærlighed
  • Samleren/Skaberen = Signifikans (at være betydningsfuld)

Alle mennesker har i virkeligheden alle ovennævnte behov, men de vægter dem ikke ens. Derfor er det afgørende, at du ved hvilke behov der betyder mest for den enkelte.

Det siges, at hvis noget opfylder hele 3 af dine behov, så skaber det en afhængighed - som måske godt kunne oversættes til begejstring.​

Afslutning: Din tur til at skabe begejstring

Begejstring er ikke bare et mål; det er en rejse. En rejse, der starter med dig og spreder sig til alle aspekter af din virksomhed. Ved at fokusere på at forstå og opfylde behov, kan du skabe en uimodståelig kultur af begejstring, der tiltrækker og fastholder de bedste talenter og de mest loyale kunder.

Er du klar til at tage skridtet? Hent pengetype testen for at begynde at forstå de underliggende behov, der driver begejstring, eller kontakt mig for en drøftelse af, hvordan du kan smitte din virksomhed med begejstring.

Mange hilsner fra

Birgitte Løvenhorst, 

Penge og Business Mentor hos 

Life, Money and Business