Derfor virker de "normale" råd om penge ikke for alle

Har du nogensinde følt dig frustreret over at du ikke kan "finde ud af" at følge de "normale" råd om penge? Måske har du prøvet at følge et budget, spare op, eller måske endda investere, men det føles som om, intet rigtig virker for dig. 

En af de største misforståelser, når det kommer til håndteringen af penge, er tanken om, at "one size fits all" generel vejledning om hvad du skal gøre, passer til alle. Derfor er der så mange, der føler sig forkerte, for dårlige og måske endda uansvarlige i forhold til deres håndtering af penge.

Sandheden er, at vi alle forholder os til penge på vores unikke måde – noget vi kalder for "pengetyper".

Derfor gør du som du gør med penge.

Pengetyper refererer til den måde, vi tænker, føler, og handler med vores penge på. Ligesom vi alle har unikke personligheder, har vi også unikke pengetyper. Nogle af os er risikovillige investorer, mens andre foretrækker sikkerheden i en opsparingskonto. Nogle nyder at følge et detaljeret budget, mens andre føler sig kvalt af for meget planlægning.

Her er problemet med de "normale" råd om penge

Problemet med generelle penge råd er, at de ofte ignorerer disse individuelle forskelle. Et råd som "spar 20% af din indkomst" kan virke uoverkommeligt for nogen, der kæmper med at få enderne til at mødes, eller overflødigt for nogen, der allerede sparer langt mere op. Ved at forstå din egen pengetype, kan du skræddersy din tilgang til penge, så den passer bedre til dine behov, dine mål, og ikke mindst, din pengetypes særlige vilkår.

Sådan finder du ud af hvilken pengetype du er

Det første skridt, mod at få mere ud af dine penge, er at identificere din pengetype. (Link til gratis test af din pengetype). Er du en opsparertype, der nyder at se din opsparing vokse, men alligevel føler dig usikker på, om du nu har sparret nok op? Eller er du måske mere af en forbruger eller livsnyder, der elsker at bruge penge på oplevelser og ting, der gør dig glad? Måske er du en kombination af de 5 forskellige pengetyper, der bare prøver at finde ud af, hvordan du får det med penge til at virke for dig.

Tilpas dine penge strategier, så de passer præcist til dig

Når du først forstår din pengetype, kan du begynde at tilpasse dine penge strategier, så de passer bedre til dig. Det kan måske betyde at: 

  • skrotte dit budget og bruge bevidst forbrugsplanlægning istedet, 
  • finde nye måder at spare op til dine drømme på, eller
  • måske ændre din tilgang eller måde at investere på. 
Husk, det vigtigste er, at dine pengestrategier føles rigtige for dig. At de hjælper dig, med at opnå det du drømmer om – ellers kommer de alligevel ikke til at holde!

Omfavn din unikke tilgang til penge

At forstå og arbejde med din pengetype er en personlig rejse, der kan føre til dybere selvforståelse og til at du får meget mere ud af dine penge. Ved at anerkende og omfavne dine unikke tilgange til penge, kan du gøre din penge rejse både mere behagelig og langt mere succesfuld.

Penge behøver ikke at være en kilde til stress eller bekymring. Ved at anerkende og arbejde med vores pengetyper, kan vi alle finde bedre måder at opnå vores mål på – mål som også er præcis så unikke som vi selv er.

Mange hilsner fra

Birgitte Løvenhorst

P/S - hvis du vil dybere ind i forståelsen af din pengetype, så klik HER og snup min nemt læste E-bog: Kend dine pengetyper. Den koster kun DKK 49,-